Webinar

Sådan håndterer du opsigelser – og bevarer motivationen hos dem, der bliver

03/02/26 09:00 Europe/Copenhagen

Varighed: 45 min.

Opsigelser og omstillinger påvirker både de medarbejdere, der forlader organisationen, og dem, der bliver. For de opsagte handler det om en klar og respektfuld proces med reel støtte i overgangen. Hvis det ikke håndteres ordentligt, risikerer organisationen konflikter, dårligt omdømme og længerevarende uro hos de medarbejdere, der forbliver i organisationen.

For de tilbageværende teams handler det om stabilitet, gennemsigtighed og en tydelig forståelse af, hvad der ændrer sig - og hvorfor. En mangelfuld proces kan hurtigt føre til faldende motivation, mistillid, stress og opsigelser.

På webinaret gennemgår vi, hvordan HR/HSE planlægger og gennemfører en omstilling, så både opsagte og tilbageværende medarbejdere kommer godt ud på den anden side, og så organisationen kan bevare ro, fokus og retning.

Vi kommer bl.a. ind på:

  • hvordan man forbereder og gennemfører en opsigelsessamtale på en professionel måde. Både på team- og individniveau.

  • hvad der kendetegner en ordentlig og praktisk håndterbar overgang for de opsagte - og hvad der sker, når det ikke gøres.

  • hvordan outplacement kan skabe ro og mindske efterfølgende uro i organisationen.

  • typiske reaktioner i teams efter opsigelser - og hvordan de håndteres i praksis

  • Hvordan man bevarer motivationen hos medarbejdere, der fortsætter

  • hvordan man kommunikerer klart før, under og efter en omstilling

  • konkrete greb, der hjælper ledere med at fastholde retning og stabilitet i hverdagen.

Hvem bør deltage

  • HR (og HSE)

  • Ledere og projektansvarlige i transformationer

  • Arbejdsmiljørepræsentanter og nøglepersoner med ansvar for trivsel og forandring

 

Tomas Ballisager

Adm. Direktør, Konsulenthuset ballisager A/S

Adm. direktør og partner i Konsulenthuset ballisager. Tomas har mange års erfaring med rekruttering, outplacement og rådgivning af organisationer i forbindelse med omstillinger og afskedigelser. Tomas arbejder særligt med at sikre ordentlige processer, der skaber klarhed for de opsagte og ro i de teams, der fortsætter.

Henrik J. Mondrup

Direktør & partner, OrbisCure

Internationalt anerkendt forfatter i forskningsbaseret eLearning og direktør & partner i OrbisCure. Henrik har mange års erfaring med at omsætte forskning til praktiske løsninger, der styrker trivsel og forebygger stress i virksomheder.

Morten Hedegaard

Psykolog, OrbisCure

En erfaren psykolog med speciale i ACT, som i over 10 år har arbejdet med at understøtte trivsel og udvikling hos både individer og organisationer. Morten deler ud af sin viden og psykologiske metode, der giver helt konkrete redskaber til, hvordan ledere og medarbejdere kan skabe positive forandringer og styrke det mentale arbejdsmiljø.

Add to calendar